Om Søren

Født på Rønne Centralsygehus 17.02.1949 · Lærereksamen Jonstrup Statsseminarium 1972 · Stifter og medejer af »Sørens Værtshus« 1972 · Timelærer på Danmarks Lærerhøjskole 1975-1977 · Underviser på Statens Teaterskole 1975-1977 · Gift med Louise Richter 23.12.1979 · Forfatter til teaterstykket »Undertryk« opført i Århus, Odense, København og Bornholm 1980 · Modtager af Kulturministerens opmuntringspris for unge, lovende dramatikere 1981 · Konsulent i direktoratet for Kultur, Undervisning og Kirke i Grønland 1977-1985 · Far til Anders og Peter fra Østgrønland, som vi adopterede i henholdsvis 1983 og 1985 · Leder af fagbevægelsen SIK`s tillidsmandskurser på Arbejderhøjskolen i Qaqortoq 1986-1989 · Direktør og eneejer af konsulentvirksomheden Eskimo Management ApS i Grønland 1989 – 2012 · Projektleder på verdens første universitet for fabriksarbejdere i Royal Greenland 2002-2005 · Projektleder på biografien om Landsstyreformand, præsten og fangeren Jonathan Motzfeldt 2007 · Forfatter til bøgerne »Øjeblikke fra et liv på tålt ophold« 1 + 2 i henholdsvis 2011 og 2012 samt til "MINDERNE HAR MAN DA LOV AT HÀ" 2013.

Bosiddende i Nexø på Bornholm fra september 2011. Nuværende beskæftigelse: fritidssejler, hundepasser, dagdrømmer og fritids skribent.

 

Drømmer om:

En 3. alder i ro og harmoni med mig selv og mine omgivelser, hvor jeg endeligt accepterer, at jeg er den person, jeg er.

Fangst af mange laks i de tidlige morgentimer i min båd sammen med Uffe, Lars og Erling.
At cyankalium-kapsler er tilgængelige som håndkøbsmedicin i Kvickly, når den tid kommer.