Bogsignering i Snogebæk:


Foreningen af Grønlandsjournalister:
.jpg)
Onsdag aften var ”Kælder 12” i Dronningens Tværgade i København fyldt med historier, fortællinger, anekdoter og minder fra et liv i Grønland.
Anledningen var Søren Vestergaard Mikkelsens udgivelse af bogen: ”Øjeblikke fra et liv på tålt ophold”
Foreningen af grønlandsjournalister havde i den anledning arrangeret en eksklusiv aften i selskab med forfatteren.
I takt med at Søren Vestergaard Mikkelsen berettede om sine oplevelser og læste op af udvalgte fortællinger fra bogen, kunne de fremmødte supplere med perspektiver og yderligere vinkler på fortællingerne, og det stod snart klart at det persongalleri, der er præsenteret i bogen har markeret sig, ikke bare i forfatterens bevidsthed i almindelighed, men i det Grønlandske samfund i særdeleshed. Der megen grin og mange anerkende nik omkring i lokalet og som én af de Grønlandske journalister sagde; ”Det er altid sjovt at høre anekdoter fra Grønland fortalt af danskere…”
”Det er en stor gave at kunne dele sine fortællinger med en række mennesker, der alle sammen har deres egne øjeblikke fra et liv i Grønland”, udtalte Søren efterfølgende og kvitterede med smagsprøve på sin egen rypesnaps, der produceret i et kulinarisk samarbejde mellem Bornholm og Grønland.
Aftenen sluttede af omkring et veldækket bord, et godt glas øl og en livlig samtale om fortiden, nutiden og fremtiden i Grønland.
Lene Rømer
- Master i Oplevelsesøkonomi
Bogsignering i København:



Hånd i hånd med satire og alvor
Ny bog om Grønlands toppolitikere og deres embedsmand gennem 33 år er på gaden, anekdoter og satiriske fortællinger om Jonathan, Lars-Emil og Lars Vesterbirk er nu på gaden
En propfyldt cafe Ajamut i Kalaallit Illuutaat i København var rammen om Søren Vestergaard Mikkelsens præsentation af sin satiriske nye bog "Øjeblikke - fra et liv på tålt ophold".
Bogen indeholder en række skrøne fortællinger om politikere og deres embedsmænd gennem 33 år.
- Sjove og underholdende, men også tredjeparts fortællinger, som ikke helt rammer virkeligheden, lyder én af bogens anmeldere.
Vestermikkel, som han hedder blandt venner, har selv været embedsmand som blandt andet uddannelseskonsulent i Hjemmestyret i slutningen af 70-erne. Han forventer, at Grønland i de kommende år vil få en indsprøjtning i milliardklassen. I hans nye bog får det sjove lov til at gå hånd i hånd med det alvorlige:
– Man regner med en indsprøjtning på 30 – 40 milliarder kroner til Grønland indenfor de næste 3-5 år. Og det er kun starten. London Mining kører for fuld hammer nu i bunden af Godthåbs fjorden, det er kun 1200 arbejdere i anlægsfasen, sagde Søren Vestergaard Mikkelsen der ejer konsulent firmaet Eskimo management.
- Hvis Alcoa projektet bliver gennemført vil 4.000 kinesere kommer til at arbejde i landet, sagde Vestergaard Mikkelsen.
En bornholmer, som bekymrer sig om fangerens omdannelse til en ”dødsyg” medarbejder på en olieboreplatform:
- Der må være andre udfordringer for den grønlandske fanger, mener Søren Vestergaard Mikkelsen, som bød på øl og snaps specielt brygget til dagen.
De fleste af hans satiriske historier har været offentliggjort i Atuagagdliutit i årets løb.

